27. juli – 2. august 2013
…koncentreret højskole!!!
Når næsten 100 mennesker tager filteret væk, forsvinder Janteloven; du kan være dig selv og gøre hvad du lyst til uden at være bange for at blive hængt ud eller set skævt til. Dagligdagens stress og bekymringer forsvinder og bliver i stedet erstattet af en tætpakket uge fuld af sjov læring, hvor det eneste behov, der bliver forsømt, er søvnen.
På Ry Uden Filter får du tanket helt op på livsnydelse. Programmet er tilrettelagt, så du bruger størstedelen af den skemalagte tid på fordybelse i dit valgte modul, men derudover er der masser af fritid, hvor du kan tage en afslappende tur i en kano, spille volley på plænen, synge Gasolin ved bålet, diskutere verdenssituationen over en kop kaffe, nyde en øl og danse i cafeen, tage en frisk morgendukkert eller måske noget helt andet, som spontant opstår i løbet af ugen. Velkommen til 6 dages højskole uden filter .
En video fra RUF 2011 om hvad RUF er. Tak til Camille fra Ryhederne 2011.
RUF – præsentationsvideo from Camille Lange on Vimeo.