RUF – Ry uden filter

RUF – Ry uden filter

Ry Uden Filter er et turbo-sommerkursus arrangeret af elevforeningens bestyrelse. Her mødes gamle og nye elever til en herlig uge på Ry. På RUF forsvinder dagligdagens stress og bekymringer og bliver i stedet erstattet af en tætpakket uge fuld af sjov læring, hvor det eneste behov, der bliver forsømt, er søvnen. På RUF får du tanket helt op på livsnydelse. Programmet er tilrettelagt, så du bruger størstedelen af den skemalagte tid på fordybelse i dit valgte modul. Derudover er der rig mulighed for at spille volley på plænen, synge højskolesange ved bålet, nyde en øl og danse i caféen, tage en frisk morgendukkert eller måske noget helt andet, som spontant opstår i løbet af ugen. Velkommen til 6 dages højskole uden filter.

Har du spørgsmål ang. betaling og tilmelding til kurset kan højskolens kontor hjælpe.
Kontakt via e-mail: kontoret@ryhojskole.dk eller telefonnummer: 86891888

Har du tilmeldt dig et modul, som allerede er fyldt, tilføjes du til en venteliste og kontaktes, såfremt der bliver en ledig plads. Alternativt kan der være mulighed for at tilmelde sig andre moduler, som stadig kan have ledige pladser.

Elevforeningens bestyrelse kan give dig svar, hvis du har spørgsmål til modulerne og det generelle indhold på kurset.
Kontakt via bestyrelsen@ryelev.dk

Moduler til RUF 2021

*** RUF 2021 er desværre udsolgt og ventelisterne er fyldte ***

RUF 2021 løber af stablen den 31. juli til den 6. august 2021. Nedenfor kan du se årets moduler. For uddybende beskrivelser kan du klikke på modulet. 

Tilmeldingen til RUF 2021 åbner kl. 13.00 den 7. marts 2021. Tilmelding foregår via ryhojskole.dk
Byg en Bystat - billede2

Byg en bystat

På dette RUF-modul skal vi bygge vores egen græske bystat op fra bunden. Drømmer du om at løbe rundt i toga, diskutere det Sande og kæmpe med sværd og skjold? Så rejs med os tilbage til det gamle Grækenland.

MATADOR RUF

Kør Misse!

Hvad end du er en radikal læge fra Svendborg eller vokset op i et indremissionsk hjem med et brændende ønske om at blive storkapitalist, så byder vi dig velkommen i Korsbæk. Av min arm, det bliver for fedt! Pak den grå atlaskes. Kør misse!

rufuf1-TIL FORSIDEN

RUF - UDEN FILTER

Vi sætter RUF under lup og kører højskolelivet igennem forskellige filtrer - som sociale normer, kroppen og tid. Vær klar til at bryde fri af RUF’s uskrevne regler og vær med gennem leg, konkurrence, dans og anderledes naturoplevelser- Så RUF kan blive helt Uden Filter.

Det gode, det onde, det grønne billede 1

Det gode, det onde og det grønne

Med friluftsbukserne på skal vi ud i Ry, gøre en god gerning og undersøge hvad det gode egentlig er. Vi skal lege, lære, være strategiske, reflektere og sanse, når vi arbejder sammen og dykker ned i etik for at undersøge, hvad der er rigtigt og forkert.

Udtryk-1

Udtryk

Vi skal lege med analoge trykteknikker som serigrafitryk og stencils og undersøge visuelle udtryksformer ved at se på typografier, farver og motiver. Dertil samtalesaloner, hvor vi vender aktuelle emner og personlige spørgsmål på nye måder og i anderledes omgivelser.

dav

Hvad aftenen gemmer

Under Tunge mørke natteskyer og Millioner af stjerner dykker vi ned i dagens sidste timer med udgangspunkt i højskolesangbogen. Har du en sangfugl i maven, eller lider du af skabertrang, så vil du finde dig til rette på vores modul.

KoncHelte2

Konkurrencestatens helte

Vi skal på egen krop opleve denne absurde helts storhed og fald, når vi I en uge kæmper imod stress, præstationsangst og stopurets evindelige tikken under en Iron Man. Vi hjælper dig til en lean anerkendelseshøst på Ruf og bringer din bedste mellemleder frem!

Bliv RUF-vært

Hvert år udbydes en række moduler, der forsøger at favne en bred vifte af interesser. Til at stå for modulerne har vi brug for nogle dedikerede værter.  Vi forventer, at RUF-værter har en god idé til et modul, som de har lyst til at formidle til 10-12 kursister. Hvert modul skal have to værter, der sammen står for undervisningen gennem ugen.

For at blive værter skal I sende en ansøgning til: bestyrelsen@ryelev.dk inden den 26. oktober 2020 kl. 23.59.

Ansøgningen må maks fylde én side og skal indeholde følgende:

  • En beskrivelse af modulet, herunder hvilke konkrete aktiviteter I vil lave og med en overordnet skitse af ugens aktiviteter.
  • En kort beskrivelse af jer selv og jeres erfaring inden for ’faget’ samt jeres kontaktoplysninger: mail, telefonnummer og årgang (hvis I er tidligere elever).

Hvis I har spørgsmål angående ansøgningen, er I velkomne til at kontakte: bestyrelsen@ryelev.dk

Vi glæder os til at høre fra jer.

Ryhederne

RUF bliver hvert år dækket af en håndfuld tidligere elever, der svinger kamera og journalistkompetencer, så intet sensationelt går tabt. Nedenfor ses et mindre udvalg af de videoer, der er blevet til af det arbejde. Se flere på Ryhedernes youtubeside